- Odense Katedralskole - https://odensekatedralskole.dk -

BookTok, BookTube, BookPUNCH?

Skribent: Redaktør og skribent Hannah Izzah Malik, 3a

Internettet er et fantastisk sted med et hav af forslag til, hvad du skal se, høre, smage og… læse! Der findes nemlig adskillige hjørner og afkroge på the World Wide Web dedikeret til alt, hvad der har med bøger at gøre, og i anledningen af skolens biblioteks læsemaraton vil det kun være passende at have et boghjørne i skolens eget blad!

First things first: Hvad er læsemaraton?
Læsemaraton er en begivenhed arrangeret af Odense Katedralskoles biblioteksudvalg. To gange om året bliver dørene til biblioteket slået op og biblioteket forvandlet til enhver læsehests drøm. Der er te, snacks og en masse behagelige puder og stoler mellem de støvede reoler, hvor man kan gemme sig med en bog (eller en artikel fra Punch? ;-)) I løbet af aftenen er der fællesspisning, fælleslæsninger af digter og noveller, bogrelaterede quizzer og brætspil. Alt dette er frivilligt, så hvis man heller vil sidde i uforstyrret ro med sin bog, er der også plads til det. Dette års læsemaraton bliver afholdt fra d. 10. marts til d. 11. marts, så hvis ikke du allerede har meldt dig til, så skynder dig at gøre det!

Med det sagt, så får du her mine bud på 3 fantastiske bøger, som garanteret kan holde dig underholdt, om du så skal til læsemaraton eller ej. Titlerne er angivet på engelsk, men hvis man hellere vil læse dem på dansk, findes der oversatte udgaver af dem alle.

Where the crawdads sing af Delia Owens

Genre: Historisk fiktion 

Den første bog, jeg vil anbefale, er Where the crawdads sing (2018) af Delia Owens. I bogen følger vi den unge Kya, som skal navigere et på mange måder svært liv i 1950’ernes North Carolina. Kya, som også kaldes “marskpigen”, oplever, hvordan hendes mor og søskende forlader hende en efter en. Hun oplever at bo sammen med sin voldelige drukkenbolt af en far, indtil også han en dag forlader hende. Alene må hun i en alder af 10 år finde en måde at overleve i marskens vilde natur. På hendes rejse møder hun dog også Tate, en dreng som får helt særlig betydning for hende, især da hun mistænkes for et dødsfald i den nærliggende by. Where the crawdads sing er en bog om mod, kærlighed og retfærdighed, som sideløbende med Kyas fortælling også beskriver det rå landskab meget smukt. 

Rating på Goodreads: 4,4 stjerner

Min rating: 5 stjerner – fantastisk bog og smuk fortælling!

The seven husbands of Evelyn Hugo af Taylor Jenkins Reid

Genre: historisk fiktion, om LGBT+

Den næste anbefaling i køen er The seven husbands of Evelyn Hugo (2017) af Taylor Jenkins Reid. Den handler om superstjernen Evelyn Hugo, som endelig er klar til at lukke op til sit liv fyldt med skandaler, sex og syv ægtemænd. Til alles forbløffelse hyrer hun en ukendt journalist, Monique Grant, til at dække sin historie. Evelyn Hugo har gennem 1950’erne frem til 1980’erne været et “household name” og levet et udadtil rosenrødt og glamourøst liv, men hvad skete der egentlig bag facaderne? Og hvorfor vælger hun en ukendt forfatter? The seven husbands of Evelyn Hugo er en bog om omkuldvæltende succes, den store kærlighed og tragiske bedrag. 

Rating på goodreads: 4,4 stjerner

Min rating: 5 stjerner – spændende bog med plots twists, når man mindst venter det!

Heartstopper af Alice Oseman

Genre: Graphic novel, om LGBT+

Heartstopper (2019) er en firedelt graphic novel skrevet og tegnet af Alice Oseman. Den handler om de to drenge Charlie Spring og Nick Nelson, som bliver hovedkulds forelsket i hinanden. Dette går dog ikke let til. For det første er de to meget forskellige typer.

Charlie er den følsomme, kunstneriske dreng, som bruger sin tid på at være sammen med sine venner, spille trommer i skolens orkester eller læse. 

Nick er udadtil billedet på en klassisk “jock”. Høj og bredskuldret, bruger det meste af sin tid på at spille på skolens rugbyhold eller være sammen med de højtråbende, lettere tomhjernede populære drenge. 

Charlies og Nicks veje krydses dog, da de sættes i gruppe sammen i skolen og kastes ud i at finde ud af, hvem de er – sammen og hver for sig. For Charlie betyder det at finde ud af. hvad det vil sige at være sammen med en, som holder af ham, og for Nick indebærer det, at han bliver afklaret med, om han er heteroseksuel. Heartstopper er en hjertevarm fortælling om coming of age, venskab og kærlighed og kan helt klart anbefales, hvis man bare har brug for at læse en hyggelig bog. 

Rating på goodreads: 4,5

Min rating: surprise, surprise – 5 stjerner! Den mest wholesome og fint fortalte historie om to drenge, som forelsker sig. Og som bonus er der fantastisk repræsentation blandt alle karaktererne, når det kommer til køn, seksualitet og etnicitet. 

There you have it! Det var mine (og BookToks) forslag til 3 gode bøger, som du kan læse, uanset om det er til læsemaraton, i påskeferien, eller når end læsetrangen melder sig.  

God fornøjelse!