Fastholdelsesstrategi
Odense Katedralskoles bestræbelse på at fastholde elever tager skyldigt hensyn til skolens målsætning samt studie- og ordensregler. Heri understreges blandt andet vigtigheden af, at det som udgangspunkt er eleverne, der skal vise interesse for og vilje til at deltage i undervisningen.
Formål
Det er et mål for en bred kreds af partier i Folketinget, at mindst 90% af 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Formålet med Odense Katedralskoles fastholdelsesstrategi er at bidrage til opfyldelsen af denne målsætning.
Vi vil naturligvis gerne have, at vores elever gennemfører ungdomsuddannelsen hos os. Allervigtigst er det dog, at alle elever, der optaget hos os, får en ungdomsuddannelse. Det er derfor væsentligt, at vi hurtigst muligt hjælper de af vores elever, der af den ene eller den anden grund ikke kan gennemføre uddannelsen på Odense Katedralskole, over i en anden ungdomsuddannelse, der passer bedre til dem.
Fokus
Fastholdelsesstrategien har fokus på elever med særlige behov:
– Elever, der har vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen
– Elever, der ikke finder tilstrækkelig med udfordringer i uddannelsen, og som derfor ikke får det fulde udbytte af deres potentiale
Aktører
Studievejledere, læsevejledere, lærere, team, daglig ledelse, teknisk-administrativt personale, bibliotekar, elever og eksterne samarbejdspartnere (herunder gymnasiepsykologer, UU-vejledere og Studievalg Fyn).
Indsatsområder
Odense Katedralskoles fastholdelsesstrategi består i et antal initiativer rettet mod den enkelte elev eller mod klassen som helhed. Initiativerne er knyttet til forskellige faser og områder i uddannelsesforløbet:
A) Overgang fra grundskole til gymnasium/hf [1]
B) I løbet af uddannelsen / Studieretningsforløb/HF-forløb [2]
a. Den daglige undervisning
b. Støtte ved faglige problemer
c. Støtte ved sociale problemer
d. Støtte ved psykiske problemer
e. Fraværspolitik
f. Tiltag for særligt talentfulde elever
C) Overgang til videregående uddannelse [3]
Overgang fra Grundskole
Interesserede elever i grundskolen har mulighed for at komme på introkursus (8. klasse) og i brobygning (9./10. klasse). Introkurset/brobygningen har til formål at give eleverne et indtryk af hverdagen på skolen, herunder møde lærere, ’rigtige’ gymnasie- eller hf-elever, og give eleverne en smagsprøve på, hvordan der arbejdes i og omkring fagene på Odense Katedralskole.
I januar/februar afholder skolen en orienteringsaften for kommende elever og deres forældre. Her gives dels en generel information om gymnasiets/hfs opbygning og dels en mere specifik orientering om studieretninger og hf-forløbet. I den sidstnævnte orientering inddrages både skolens lærere og elever, så de kommende elever får mulighed for at snakke med jævnaldrende og høre deres opfattelse af gymnasie-/hf-livet.
For elever, der er forhindret i at deltage i orienteringsaftenen (fx fordi de er på efterskole), afholdes et lignende arrangement en lørdag i januar eller februar.
Der er altid mulighed for at komme på besøg på skolen eller kontakte kontoret, hvis man har generelle spørgsmål vedrørende stx/hf eller mere konkrete spørgsmål i forbindelse med optagelsen.
Odense Katedralskole arbejder tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning [4] i forbindelse med information omkring uddannelserne (STX/HF), specifikke problemstillinger (valg af studieretning, 2. fremmedsprog, etc.), faglige krav/fagligt niveau, m.m.
I løbet af uddannelsen
Den daglige undervisning
Hver klasse har tilknyttet et team på normalt 2 lærere, som fungerer som en slags klasselærere. Det er blandt andet teamets opgave tidligt i forløbet at informere om, hvad der kan forventes af lærernes og elevernes indsats i den daglige undervisning.
Lærerne ved Odense Katedralskole bestræber sig på at gøre undervisningen vedkommende og nærværende for eleverne – dette sker bl.a. gennem meningsfuld brug af IT, elevdifferentieret undervisning, varieret brug af undervisningsformer, fagspecifik studieteknik og meget andet.
I hf er der ekstra fokus på at undervisningen gøres mere anvendelsesorienteret, så eleverne oplever, at de kan bruge det de lærer i hverdagen. Derudover tilstræber lærerne at hjælpe elever med uddannelsesfremmed baggrund med at ’knække koden’ i gymnasiet/på hf – dette sker blandt andet ved hjælp af øget fokus på at få formidlet det faglige stof på et hverdagssprog.
Ud over at opretholde et højt fagligt niveau er det også lærernes opgave at hjælpe eleverne med at trives ved den daglige undervisning. Det sker blandt andet gennem arbejde med faste makkerpar og makkerskabsgrupper. den årlige Den årlige elevtrivselsundersøgelse behandles af både lærere, studievejleder og ledelsesrepræsentant omkring en klasse.
Lærerne orienterer studievejleder/ledelse, hvis elever mistrives, har højt fravær eller mangler at aflevere skriftlige afleveringer, så de pågældende elever kan hjælpes til komme på rette spor igen.
Et antal gange om året afholdes lærerforsamlinger, hvor studievejleder, ledelsesrepræsentant og klassens lærere mødes og drøfter enkeltelever og klassen som helhed. Disse drøftelser munder ofte ud i, at studievejleder/ledelse indkalder de pågældende elever til en samtale på baggrund af lærernes kommentarer/opfordringer.
Støtte ved faglige problemer
Elever med faglige problemer har naturligvis altid mulighed for at få hjælp hos sin faglærer.
Studievejlederen står til rådighed med hjælp til planlægning og prioritering af skolearbejdet.
Skolen tilbyder har åbent i studieværkstedet hver torsdag eftermiddag. Her kan elever få hjælp til blandt andet arbejdet med skriftlige afleveringer.
Elever, der er kommet bagud med de skriftlige afleveringer, kan blive henvist til at få rettet op på de skriftlige forsømmelser i studieværkstedet.
Støtte ved sociale og/eller psykiske problemer
Har en elev sociale, psykiske og/eller familiemæssige problemer, kan eleven altid opsøge studievejlederen. I mange tilfælde kan samtaler med studievejlederen hjælpe eleven til at blive i stand til at træffe de rigtige valg i hverdagen og dermed blive bedre i stand til at gennemføre uddannelsen. Skolen kan ikke tilbyde behandlingsforløb, men i alvorlige tilfælde vil studievejleder og ledelse give gode råd om, hvor eleven kan få professionel hjælp.
Elever, der har svært ved at gå til eksamen, har endvidere mulighed for at deltage i et eksamenstræningskursus.
Fraværspolitik
Reglerne for mødepligt og skolen politik omkring fravær fremgår af skolens studie- og ordensregler. Skolen har dog altid fokus på den enkelte elevs situation og livsomstændigheder. Det betyder, at elever med samme fravær undertiden må behandles forskelligt.
Højt fravær er en væsentlig markør for, at en elev kan være frafaldstruet. Derfor bliver elever med et højt/stigende fravær fulgt tæt – hele tiden med det mål at fastholde eleven i uddannelse, eller hjælpe eleven over i en for eleven bedre uddannelse.
Der er et tæt samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens studievejledning om elever, der vurderes at være frafaldstruede.
Tiltag for særligt talentfulde elever
Odense Katedralskole har også en række særligt talentfulde elever. For at sikre, at disse elever får tilstrækkeligt med udfordringer, tilbyder skolen diverse ’talent-programmer’ så som Forskerspirer, Unge Forskere, fagenes internationale olympiader (fx kemi, fysik, matematik og filosofi) og Akademiet for Talentfulde Unge (ATU).
Overgang til videregående uddannelse
I forbindelse med vejledning om valg af videregående uddannelse har Odense Katedralskole et tæt samarbejde med Studievalg Fyn [5]. Skolens kontaktperson hos Studievalg kommer jævnligt på besøg på skolen for at orientere eleverne om deres muligheder. Alle klasser på alle årgange får besøg af kontaktpersonen i løbet af et skoleår. Udover den kollektive vejledning er der også gode muligheder for individuel vejledning.