Morten Petersen
En kold mandag i februar sad en gruppe elever, udpeget af deres lærere, foran skærmen og lyttede opmærksomt til mig, mens jeg forklarede, hvad projekt Forskerspirer gik ud på, og hvorfor de burde deltage. Det havde allerede været en lang dag, så udsigten til endnu et virtuelt meet-møde var ikke i sig selv spændende. Det til trods spurgte de indbudte elever interesseret ind til projektet. Jeg forsøgte at få følgende formidlet.
Hvert år arrangerer Københavns Universitet projekt Forskerspirer i samarbejde med Århus Universitet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Projektet har til formål at tilbyde elever med et fagligt og alment overskud på de gymnasielle uddannelser et indblik i forskningens verden. Projektet er struktureret som en konkurrence i humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, hvor eleverne udarbejder et selvstændigt forskningsprojekt, der beskrives i en synopsis. En jury bestående af forskere indstiller tre projekter inden for hvert af de fire områder, og der udpeges én vinder fra hvert område ved afslutningsarrangementet på Københavns Universitet i december.
Projektet stiller store faglige krav til deltagerne. Men der stilles mindst ligeså store krav til deltagernes selvstændighed. De deltagende elever skal selv finde frem til et emne, de gerne vil undersøge. De skal selv finde en forskerkontakt, som kan hjælpe dem med faglitteratur og hjælpe dem med at give projektet retning. Endelig skal de frem for alt gøre det hårde benarbejde – læse forskningsartikler, udtænke forskningsdesign og skrive synopsen. Som om det ikke er nok, så kører projektet sideløbende med dagligdagen på gymnasiet. De deltagende elever skal passe deres skole på lige fod med alle andre, med alt hvad det indebærer af afleveringer, lektier, fremlæggelser og så videre. Jeg forsøger som forskningskoordinator at holde modet oppe hos “spirerne”, men man bliver ikke holdt fast og kan stoppe, hvis man ikke ønsker at fortsætte. Der skal med andre ord graves dybt for at gennemføre.
Emma, 3f
“Projekt forskerspirer har givet mig muligheden for sammen med dygtige forskere at fordybe mig i et selvvalgt emne, som jeg interesserer mig så dybt for, og har styrket min interesse for at arbejde med forskning i fremtiden”
Før mødet var jeg bekymret for, om der overhovedet ville være nogle elever som kunne have lyst til at deltage i år. Hvem ville være interesseret i at investere så meget tid og så mange kræfter i sådan et projekt efter en vinter med lockdown og virtuel undervisning, og uden (på det tidspunkt) en dato for, hvornår hverdagen kunne vende tilbage igen?
Heldigvis udviste imponerende mange elever interesse i projektet. Endnu mere imponerende er det dog, at hele fire elever har fuldført projekt Forskerspirer. Helene fra 3z, Martin fra 3m, Emma fra 3f og Irem fra 3e. Alle fire har ydet en gigantisk indsats, til trods for at der har været alle mulige sten på vejen frem til den færdige synopsis. De fortjener hver især stor respekt og alle de fist bumps corona tillader.
“Gennem Projekt Forskerspirer har jeg lært, at viden ikke er stillestående. Forskning udvikler viden.”
Irem, 3e
Men fortællingen om Forskerspirer 2021 på Katedralen stopper ikke her. Emma og Irem er indstillet blandt projekter fra hele landet til hovedprisen i henholdsvis humaniora og samfundsvidenskab. Så kryds alt hvad I kan krydse, når Emma og Irem skal præsentere deres projekter for bl.a. Uddannelses- og Forskningsministeren, Københavns Universitets rektor og en lang række andre gæster ved afslutningsarrangementet d. 20/12.
Kierkegaard i dag
"Mit projekt hedder "Søren Kierkegaards begreb angst i det senmoderne samfund" og er en fænomenologisk undersøgelse af angst-oplevelsen blandt unge danskere i det senmoderne samfund. Projektets formål er at undersøge hvorvidt Søren Kierkegaards begreb angst kan beskrive en del af den diagnoseudvikling vi ser i det individualiserede og refleksive senmoderne samfund". - Emma
Konspirationsteorier om Covid-19
"Jeg forskede i, om ideologi og troen på covid-19 konspirationsteorier havde en sammenhæng i Danmark. Under pandemien florerede der adskillige konspirationsteorier om covid-19 på internettet, som påvirkede borgernes forhold til staten og dermed også vaccinen. Det blev så rigtig interessant, da jeg gennem mit forskning, faktisk så en sammenhæng mellem ideologi og troen på covid-19 konspirationsteorier." - Irem