Facebook
Rss feed
Kontakt
Sitemap
Læs op
Web 2.0
Sprog

Udviklingsprojekter

- Danske Science Gymnasier (DASG)
- Flipped Learning
- HF på OK
- Klasseledelse

- PIP-samarbejde

Danske Science Gymnasier (DASG)

Odense Katedralskole deltager i Danske Science Gymnasier (DASG), som er et netværk af almene og tekniske gymnasier.

Netværkets mål er at øge interessen for matematik og naturvidenskabelige fag, at sætte fokus på matematisk og naturvidenskabelig almendannelse samt at motivere unge for en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse. Gennem medlemskab af DASG kan skolen deltage i en række udviklingsprojekter.

Vi deltager for tiden i det skolebaserede pilotprojekt:
- Biologi og matematik i studieretningsforløbet. Hvordan anvender vi mere matematik i biologi A, og hvordan øger vi derved elevernes kompetencer i både biologi og matematik?

Lærerne i projektet deltager i et étårigt udviklingsforløb. En del af det praktiske arbejde i udviklingsforløb finder sted på skolen med udvikling og afprøvning af nye undervisningsmaterialer og arbejdsformer. Dette sker gennem en faglig dialog med skolens faggrupper i biologi og matematik. Derudover mødes deltagerne til erfaringsudvikling, vidensdeling samt inspiration med de fagdidaktikere, der er knyttet til projektet.

Flipped Learning
Flipped Learning kan defineres som en form for blended learning, hvor elever lærer nyt fagligt indhold online ved at se videolektioner, som oftest derhjemme. Hvad der plejer at være hjemmearbejde bliver så til gengæld gennemarbejdet i klassen. Udformning af undervisningsforløb med fokus på nye differentierede, interaktionsbaserede læringsaktiviteter i klassen samt produktion af læringsvideoer til hjemmearbejdet er således hovedaktiviteter i projektet. Et omdrejningspunkt for projektet er eleverne og spørgsmålet
om hvordan de i videst mulig omfang kan inddrages, eksempelvis ved også at deltage i produktionen af læringsvideoer og andre aktiviteter, som sætter dem i stand til at nå målet om bedre faglig læring og kan gøre det muligt at nå flere elever i alle timer.

Projektet er rammesat under IT-Center Fyn og Odense Katedralskole deltager med 13 lærere.

Formål: Projektets overordnede formål er at undersøge og om muligt dokumentere effekten af følgende tiltag:

- Giver Flipped Learning mulighed for at flytte lærerens ressourcer fra traditionel oplægsbaseret klasseundervisning på skolen, som typisk rammer den brede mellemgruppe af elever, til at kunne fokusere mere på og dermed forbedre den enkelte elevs læring via undervisningsdifferentiering? Projektets fokus er især på de mest udfordrede elever
- Hvilke muligheder for ændrede læringsaktiviteter i klasserummet åbner Flipped Learning op for som I højere grad kan engagere elever, forbedre deres læring og fastholde dem i uddannelsen?
- I hvilket omfang forbedrer læringsvideoer elevernes læring og er det vigtigt, at det specifikt er klassens tilknyttede undervisere, der laver læringsvideoerne? Eller kan man bruge videoer fra FriViden og Restudy? (online videosamlinger)

HF på OK
HF er én af de fire ungdomsuddannelser, men hf har alligevel et særkende. Uddannelsen tiltrækker kursister med forskellig baggrund og i forskellige aldre. Holdene er m.a.o. noget mere socialt og fagligt sammensatte end i det almene gymnasium. Skolen bidrager således til at løfte en gruppe unge mennesker ind i mulighedernes land efter ungdomsuddannelsen. Vi sikrer også en bredere social profil på skolen, som ligner det omgivende samfund.

HFerne er en blandet flok: Kursister kommer direkte fra 10. klasse, kursister møder med anden uddannelseserfaring bag sig (STX, HG, HHX, HTX, erhvervsskole mm.), kursister har erfaring fra arbejdslivet – ufaglært og faglært og andre specielle forløb. Dvs. at hf-klasserne er meget sammensatte og kræver en interesse fra lærerside i den konkrete kursistgruppe. Der er mange muligheder for at trække på kursisters særlige erfaringer i undervisningssammenhængen, og i det hele taget er det særligt spændende ved hf, at vi som lærere hele tiden udfordres på dette at begrunde, hvorfor det nu er nødvendigt at lære det ene eller det andet på den angivne måde. Det giver os spændende muligheder for løbende at vurdere den måde vi håndterer undervisningen. Det giver anledning til drøftelse med fagkolleger og kolleger i almindelighed. Og det bringer den fælles hf-erfaring i spil og udvikler nye veje i undervisningen.

I hf er vi således altid i en proces. Vores pædagogik udfordres. Der kræves mange ideer til/for at skabe den fornødne variation i undervisningen (det er bla. et fælles anliggende at udvikle dette), at sekvensere modulerne i passende dele for at fastholde kursisternes interesse, at integrere dele af skriftligheden i undervisningen, at lære HFerne at arbejde med lektien, at have tillid (og vise den) til at de kan. Pædagogikken og kreativiteten støttes selvfølgelig af et højt fagligt niveau, som både evner at starte i det helt basale og så løfte kursister til et højt niveau.

Vi løfter også en meget vigtig skole-og samfundsopgave: At samle op på de unge, der ikke fandt sig til rette på den første uddannelseshylde, de unge, der vil kombinere deres faglige baggrund med en boglig uddannelse, der kan åbne nye uddannelsesveje for dem og ikke mindst sikre de helt unge fra 10. klasse et uddannelsesalternativ til STX, HHX og HTX. Mange af dem kommer fra uddannelsesfremmede miljøer, og man kunne frygte, at mange af disse unge uden hf ville slutte sig til den restgruppe, der ikke får en god og kompetencegivende uddannelse.

HFerne søger primært til de korte – og mellemlange videregående uddannelser og en mindre del de lange videregående uddannelser. En gruppe søger helt andre uddannelsesveje og går fx i lære. Det er imidlertid med en almen-boglig baggrund, som giver dem et fantastisk godt rygstød. De er uden tvivl én af de grupper vi kan regne med hører til de mere innovative unge, som er nødvendige for at udvikle samfund og erhvervsliv. Kun ganske få HFere kommer ikke i gang med kompetencegivende uddannelse inden for de første 5 år efter hf-tiden.

Med det perspektiv gør hf-lærere en forskel for en gruppe unge mennesker, der for en dels vedkommende ellers ikke havde mange muligheder i den nuværende 3-årige ungdomsuddannelse.
 
Struktur og fag:
I diskussionerne om justering af hf, ønsker vi at fastholde det ”klassiske hf`s” struktur og fordeling af fag og timer mellem 1.- og 2.hf.
 

Obligatoriske fag på hf
Dansk A
Engelsk B
Matematik C
Musik C el. Billedkunst C el. Drama C
Idræt C
 
Kultur- og samfundsfagsgruppe:
Historie B
Samfundsfag C
Religion C
 
Naturvidenskabsgruppe:
Kemi C
Biologi C
Naturgeografi C
 
Sammenhængen mellem de obligatoriske fag og valgfag
1HF:
Introduktionskursus
Værksted
Dansk A
Engelsk B
Kultur- og samfundsfaggruppe
Naturvidenskabelige faggruppe
Matematik C
Idræt C
Praktisk/musiske fag
Evt. fortsættersprog eller begyndersprog

2HF:
Værksted
Dansk A
Engelsk B
Kultur- og samfundsfaggruppe
2-4 valgfag
Større Skriftlig Opgave (SSO)

I den nuværende valgfagsstruktur tilbyder vi C-og B-niveauer. Modellen er bygget op med enten tre fag med niveauerne B-C-C eller niveauerne B-B. Dette er en minimumsmodel. I det omfang der er plads kan kursister vælge et ekstra fag eller vi kan udbyde A-niveauer.

Vi ønsker inden for rammen af det klassiske hf at tilbyde vore kursister en sproglig retning, en samfundsfaglig-historisk retning og en naturvidenskabelig retning. Vi vil gerne give vore kursister mulighed for at tone deres hf og bl.a. derved opnå et ekstra A-niveaufag ud over dansk for at styrke deres faglige interesse og muligheder for videreuddannelse.

a. Sprogligt hf:
Vi tilbyder begynder- og fortsættersprog. Siden 2005 har vi stort set hvert år haft et tysk (C) i 1hf og spansk (B) i 1-og 2hf. Dvs. nogle af vore kursister allerede begynder på deres valgfag ved indgangen i 1hf. Vi vil gerne udvide den sproglige mulighed med Engelsk (A) placeret i 2hf med 5 ugentlige lektioner parallelt med B-niveau.

b. Historisk-samfundsfagligt hf:
Vi tilbyder Historie på A-niveau parallelt med KS. Dertil samfundsfag (B) og evt. psykologi (C)

c. Naturvidenskabeligt hf:
Mulighed for fysik C i 1hf med mulighed for opgradering til B-niveau i 2hf. Skal ses i sammenhæng med kursister, der vælger kemi B og/eller matematik B. Denne kursistgruppe har gode forudsætninger for at fortsætte i mellemlang- og lang videregående uddannelse. Evt. med supplering på GSK

d. Vi introducerer psykologi (B) som nyt valgfag. Psykologi-faget er søgt af mange af vore elever og en del af dem ønsker en dybere faglig kunnen. Faget skal deles over 1hf med 3 ugentlige lektioner og 2hf med 5 ugentlige lektioner.

Vi håber at kunne oprette A-niveauer som rene hf-forløb (min. 7 kursister). I særlige tilfælde kan der samlæses med A-niveau i engelsk stx.

Differentiering
Alle kursister screenes for deres sproglige kundskaber/læseevne af læsevejlederne i starten af skoleforløbet. Her lykkes det at finde kursister med læsevanskeligheder og sætte en hjælpeproces i gang. Disse data er vigtige for klassens lærere. Desuden gennemfører dansklærerne et mindre læsekursus i starten af forløbet som en el af intro-kurset. Endelig screenes alle kursister for deres talkundskaber/dyskalkuli.

Vi har drøftet om vi skulle foreslå at differentiere de tre 1hf klasser efter niveau, som flere andre hf-skoler er slået ind på i de senere år. Det, der taler for er, at niveauforskellene i den enkelte klasse kan være så store, at de svækker den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse for klassen som helhed. Det, der taler imod er en noget håndfast inddeling af kursisterne i de tre klasser. Vi skal jo helst ramme 28 gode, 28 mellemgode og 28 knap så gode kursister for at klasserammen går op. Desuden bryder vi med princippet om, at alle kursister mødes af os på lige fod og får en ny ramme og virkelighed, de kan udfolde sig i uden at skulle stå til regnskab for deres forudgående personhistorie. Vi tror, at vi kan gå andre veje:

Dansk/engelsk
I dansk og engelsk udvikler vi fælles strategier for læsning og skrivning. Det er nødvendigt at hjælpe hinanden. Derfor har vi sat et arbejde i gang for at udvikle pædagogiske tilgange, materiale, tilrettelæggelse mm., som kan hjælpe den enkelte lærer i den daglige forberedelse og tilrettelæggelse i forhold til en ofte heterogen elevgruppe i 1hf og 2hf.
 
Matematik
De tre matematiklærere har fra efterårsferien i de senere år haft en 4. lærer med i faget én gang om ugen. Lærerne har kunnet sende forskelige grupper af kursister ud til den 4. lærer, hvor kursisterne kan koncentrerer sig om at arbejde med bestemte opgaver, mens læreren kan gå i dybden fagligt med den tilbageværende gruppe, eller i særlig grad tage sig af de tilbageblevne.
 
Støtteundervisning
Ud over tilbuddet til læsesvage kursister i læsevejledningen, har det været muligt i et vist omfang at tilbyde ekstratimer til udvalgte kursister eller tilknytte en ekstra lærer i en periode til elevgruppen, der i en mindre gruppe, mere trygt, har kunnet arbejde under lærerens vejledning med holdets emner. Flere hf´ere gør i øvrigt nu brug af vort studieværksted tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddage. Vi tilbyder her elevhjælp i fagene matematik, spansk, tysk, engelsk, fransk og fysik/kemi.
 
Lærersamarbejde om den enkelte klasse
a. Lærersamarbejde/teambuilding i 1r 2014-15.
Der igangsat en møderække for 1r´s lærere med udgangspunkt i Helle Plouborg m.fl`s bog ”Læreren som leder”. Det er tanken at styrke lærersamarbejdet om klassen og dens udvikling for at skabe gode arbejdsbetingelser i de enkelte fag.

b. Teambuilding.
Fokus på, hvordan klasserne fungerer. Teambuilding har idræt arbejdet med i de seneste par år. I dette skoleår udbredes tankerne til de øvrige fag. Udgangspunktet er Steen Beck og Michael Paulsens udpegning af 9 elevtyper inden for feltet: Lavt engagement, et middelt engagement og højt engagement. Hvor placerer eleverne sig og hvad skal til for at flytte dem? Teamsamarbejdet udvikles yderligere i 2015-16.
 
Lektielæsning
Lektielæsning derhjemme er ikke alle kursisters stærke side. Hvordan forholder vi os til lektielæsningen? Vi mener ikke, at vi kan afskaffe lektielæsningen. HFerne skal nå et rimeligt studieforberedende niveau og del af dem skal kunne håndtere vilkårene på en mellemlang og lang videregående uddannelse. Siden 2012 arbejder vi med en progression i lektiearbejdet. I starten læser vi mere på klassen, udarbejder dele eller hele skriftlige opgaver i timerne, og gradvist skal vi på denne måde lære kursisterne at lære. At give dem de særfaglige metodiske og faglige begreber og vinkler til at forstå, hvordan man håndterer materialet.

Klasseledelse
Målet med projektet er at ruste lærerne til at håndtere de nye udfordringer, de møder i klasserummet som følge af de digitale og sociale mediers indtræden på arenaen. Vi har en forestilling om, at klasseledelsen kan læres og vi bevæger os dermed væk fra forestillingen om ’den fødte lærer’. I læringsprocessen skal vi som lærere bruge hinanden, og metoden bliver derfor kollegiale supervisionsforløb kombineret med en høj grad af elevinddragelse, da klasseledelse forstås som en relation mellem lærer og elev.

Indsatsområder:
2013-14:
Fokus:
- Fælles begrebsforståelse: Hvad er klasseledelse?
- Klasserummet anno 2013
- Udvælgelse af indsatsområder

Tiltag:
- PIP-samarbejdet arbejder med klasseledelse og udarbejder ’10 bud på god klasseledelse’
- 1 pædagogisk dag med fælles oplægsholder v. Arnt Louw, forsker ved CEFU: Udfordringer i klasserummet; drøftelse af udfordringer i klasserummet med inddragelse af elever
- Observationspar (21 lærerpar observerede hinanden på skift og beskrev udfordringer i klasserummet)
- ½ pædagogisk dag, hvor Michael Paulsen, forsker ved AAU, holder oplæg om klassetyper på baggrund af observationsparrenes tilbagemeldinger
- Deltagelse i motivationsprojekt under CEFU med to klasser
- Elevrådet afprøver opmærksomhedstest i klasserne mhp. at bevidstgøre eleverne om sammenhængen mellem brug af sociale medier og indlæring

2014-15:
Fokus:
- Motivation i klasserummet
- Arbejde i supervisionsgrupper, fokusområder: IT-dannelse, differentiering, motivation

Tiltag:
- Supervisionsgrupper uddannes og igangsættes, fokusområder:
- 1 pædagogisk dag med fælles oplægsholder Thilde Mette Juul forsker ved CEFU: Motivation; Videowalk ’Den motiverende undervisning’ ud fra elevproducerede videoer
- Opbygning af inspirationskatalog over motiverende arbejdsformer
- Nedsættelse af arbejdsgruppe, som arbejder med den pædagogisk-didaktiske vinkel på omlagt skriftlighed

2015-16:
Fokus:
- Motivation
- Omlagt skriftlighed
- Undervisningsevaluering
- Elevernes selvevaluering

Tiltag:
- Motivationsanalyse blandt alle skolens elever i samarbejde med PIP-skolerne
- Samarbejde med elevrådet om elevernes selvevaluering – elevrådet har produceret videoer som oplæg til pædagogisk dag
- 1 Pædagogisk dag med fælles oplægsholder Jan Alexis Nielsen forsker ved KU, Institut for Naturfagenes didaktik og forsker på projektet Gymnasiet tænkt forfra.
- Fortsættelse og udbredelse af supervisionsgrupper
- Evaluering og afslutning af projektet

PIP-samarbejde
Odense Katedralskole har i over 20 år samarbejdet med Marselisborg Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium og Campus Bornholm, STX i fællesskabet ’Pædagogik i praksis’.
Her mødes elever, lærere og ledelse på tværs og for hvert år har vi et pædagogisk fokusområde. I skoleåret 2014-2015 arbejdede vi således med motivation og i skoleåret 2015-16 med talent.