Facebook
Rss feed
Kontakt
Sitemap
Læs op
Web 2.0
Sprog

Hvilke økonomiske forhold skal jeg være opmærksom på?

Undervisningen på gymnasiet og i hf er (næsten) gratis. Du skal være opmærksom på følgende udgifter:
 

Transport

Du skal selv betale de første ca. 400 kr. om måneden til transport. Du skal anvende offentlige transportmidler. Du finder et ansøgningsskema på www.ungdomskort.dk, og ansøgningen skal indsendes til skolen.
 

Ekskursioner og udlandsrejser

I løbet af gymnasieårene må du påregne en studietur af en uges varighed. Hertil kommer ekskursioner. Du skal regne med, at skulle bruge ca. 4.500 kr. i gymnasiet på ekskursioner og udlandsrejser.
 

SU

Hvis du er 18-19 år, får du mellem 922 og 2561 kr om måneden afhængig af dine forældres indkomst. Der er dog forskellige muligheder for at få dispensation, så du evt. kan få et større beløb. For at få dispensation, skal du udfylde et særligt skema, som fås på kontoret. Det er en god ide at tale med studievejlederen om dispensationsmulighederne.

Er du udeboende, udgør støtten minimum 3.811 kr. og maksimum 5941 kr. (afhængig af dine forældres indkomst). Når du fylder 20 år (og er udeboende) er størrelsen af din SU ikke længere betinget af forældrenes indkomst og støtten vil herefter udgøre 5941 kr. Læs mere på SU's webside.

 

Odense Katedralskoles venner

Denne forening kan - i nogle tilfælde - yde støtte til elever i form af legat, rejsetilskud og lignende.
 

Legater

Odense Katedralskole råder over et antal legater, som tildeles årets dimittender efter indstilling.
 

Erhvervsarbejde

Bør begrænses mest muligt. Gymnasie- og hf-uddannelserne er fuldtidsarbejde, og lektiemængden og de skriftlige opgaver levner ikke tid til meget erhvervsarbejde på hverdagene.