ungdomsorganisationer
Regler for ungdomsorganisationer
Reglerne er formuleret med udgangspunkt i Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser (2024) [1], som er udarbejdet i samarbejde mellem DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier og Børne- og Undervisningsministeriet.
Reglerne gælder for ungdomsorganisationer, der er medlem af DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.
- Ungdomsorganisationer, der ønsker at besøge Odense Katedralskole, kan henvende sig enkeltvis eller flere sammen til post@odensekatedralskole.dk
- Ungdomsorganisationer og Odense Katedralskole aftaler altid indhold og tidspunkt for besøget, herunder hvilke aktiviteter besøget indebærer. Aftalen træffes med en ledelsesrepræsentant – eller hvis besøget foregår som led i undervisningen – med en lærer.
- Ungdomsorganisationer, der har aftalt besøg med skolen, får, hvis de ønsker det, mulighed for at mødes med elever inde på skolen i løbet af skoledagen, typisk i skolens kantine i spisefrikvarteret.
- Information om ungdomsorganisationer og om/eller ungdomsorganisationers besøg kan blive delt på skolens intranet, på skolens samling og på skolen opslagstavler, hvis det er aftalt med skolens ledelse.
- De aktiviteter, debatter, budskaber og materialer, som ungdomsorganisationerne bidrager med på skolen, skal foregå i en konstruktiv tone og have respekt for mangfoldighed. Der skal være adgang for alle elever til arrangementer – medmindre de er koblet til undervisningen for konkrete hold.
- Enhver form for racistiske, sexistiske eller andre diskriminerende budskaber er uacceptable.
- Enhver form for religiøs mission er uacceptabel. Religiøse ritualer må kun udføres af en ungdomsorganisation, hvis det er af aftalt med ledelsen eller med en lærer som led i undervisningen.
- Aktiviteterne må ikke forstyrre undervisning og læringsaktiviteter eller være i strid med skolens studie- og ordensregler
- Ungdomsorganisationerne er som udgangspunkt ansvarlige for at gøre klar og rydde op efter et besøg/arrangement. Hvis en ungdomsorganisation ikke rydder op efter sit arrangement, forbeholder skolen sig ret til at nægte organisationen adgang fremadrettet.