- Odense Katedralskole - https://odensekatedralskole.dk -

Vinterdepression

Foto: Signe 2d

Julen sig nærmer. De mørke aftener bliver længere, og lyset er kun fremme i få timer i døgnet. Nogle vælger derfor at blive indenfor, hvor de kan hygge sig under et tæppe med en kop sødt, mens andre desværre bliver trætte, oplever at være nedtrykt samt at mangle energi. Desværre er vi inde i en periode, hvor vinterdepressionen regerer. De kortere dage, og dermed manglen på lys, er nemlig med til at forstyrre kroppen, og ja, faktisk vores såkaldte indre ur. Så hvordan overkommer man en hård vinterdepression, og hvad er hele grunden til den egentlig?

Som så mange gange før, bliver det jo jul igen, hvor man hygger sig og tænder op i pejsen. Men for nogle betyder dette også, at de bliver ramt af vinterdepression. At have vinterdepression betyder, at man fra efteråret til og med foråret, oplever symptomer såsom:

·        Mangel på energi

·        Mere behov for at sove

·        Man er nedtrykt

·        Man undgår samvær med andre mennesker

De fleste, som desværre har vinterdepression, oplever som reelt en styrke i mangel på energi, og dermed mere behov for at sove. Vi kender alle sammen: at være træt, men for nogle ligger der mere bag. Folk med vinterdepression oplever nemlig ikke at føle sig udhvilet trods mange timers søvn, og jo mere de egentlig sover, jo mere forstyrres deres oprindelige døgnrytme. De kan altså udvikle kronisk underskud af søvn, som med andre ord kaldes: søvnunderskud

Men hvordan ved man, hvorvidt man bare er godt gammeldags træt, eller om man er ramt af vinterdepression? Det korte af det lange er, at man ofte skal have symptomet: at være nedtrykt. Man skal opleve at have mistet lysten til aktiviteter eller lignende, som man normalt holder af. Dog er vinterdepression ikke en officiel medicinsk diagnose. Derfor kan det faktisk være meget problematisk at blive bekendt med den, men også selv definere, hvornår man har det, og hvornår man ikke har det. Man er dog opmærksom på, at vinterdepression er tilbagevendende, og begynder og aftager omtrent samme tid som i de foregående 3 år.

Ved vinterdepression er årsagen, som tidligere nævnt, mangel på lys, og hvis man gerne vil forbedre eller helt undgå at blive ramt af vinterdepression, er der nogle tips og tricks, som måske kunne hjælpe. Problematikken omhandlende mangel på lys kan blive løst ved enten at gå en lang hyggelig tur, evt. med en god veninde og en god kop kaffe, hvor du bliver udsat for ca. 1 time dagslys hver dag. Dermed øger du dit indtag af serotonin, som er et ”happy hormon”. Det er det hormon, som er associeret med lykke, fokus og rolighed, og manglen på dette, er en direkte billet til vinterdepression. En anden løsning kunne være, at man tog en velfortjent tur til de varme lande, hvor der bestemt ikke er mangel på sollys. En tredje og sidste løsning er en såkaldt lampe, som udsender kunstigt dagslys, og dermed stimulerer ens serotoninindtag.

Vinterdepression er altså en ikke medicinsk diagnose, men som faktisk rammer omkring 5-10% af den danske befolkning. Den spænder over ca. 6 måneder fra efteråret til og med foråret, og de som oplever at have vinterdepression, er enten meget trætte, nedtrykte eller distanceret fra andre mennesker. Måden at overkomme vinterdepression på er enten at bevæge sig mere udendørs, gerne i dagtimerne, så man kan øge sit indtag af hormonstoffet serotonin eller at smutte en tur til de varme lande. Begge lyder jo dejligt, og specielt i den kommende juletid, hvor det egentlig handler om at hygge sig, og være sammen med ens nærmeste. Så tag en veninde under armen og gå en lang, men hyggelig tur.