I oktober 2022 var 10 spanskelever fra Odense Katedralskole på 2 ugers udveksling i Mexico. De blev hver især sat sammen med en mexicansk gymnasieelev, som de skulle følges med i skole og bo hjemme hos. En af de elever var Isabella fra 3a, som i dette interview med Punch deler sin oplevelse med at være på udveksling 9000 km væk hjemmefra. 

Hvorfor valgte du at tage til Mexico?

“Først var det fordi jeg ville øve mit spanske og fordi jeg tænkte, at jeg godt kunne bruge to uger væk fra det, jeg er vant til. Men eftersom vi kom tættere på turen, blev jeg mere interesseret i den mexicanske kultur og satte mig mere ind i den. Jeg har heller aldrig været god til at være alene, så det var meget vigtigt for mig at gøre noget selv. At være hos en fremmed familie selv og bo på et værelse alene i et land, jeg ikke kendte, for at skubbe lidt til mine grænser.”

Hvad har været præcist som du forestillede dig om Mexico?

“Farverne. Der var seriøst lige så mange farver, som der er på film. Over det hele! Og de dødes dag levede meget op til det, som vi har lært herhjemme, og man kan genkende meget fra filmen ”Coco”. 

Der er selvfølgelig altid nogle fordomme om, at Mexico er præget af vold og bandemiljøer, men lige i Mexico City ved de familier, vi boede hos, og på den privatskole, vi gik på, var der ikke problemer med penge eller sikkerhed. 

Jeg var heller ikke overrasket over forskellen på borgerne i samfundet. Nogle var bare stinkende rige, mens andre sad på gaden og var nødt til at tigge om penge. Vilkårene overraskede mig på den måde ikke. Det forskrækkede mig at se det, men det overraskede mig ikke.”

Hvad har overrasket dig ved Mexico?

“Maden. Det, vi kender som mexicansk mad, er ikke mexicansk mad. De spiser bønnemos og majs.  Der er ikke noget, der hedder en hvedetortilla, og der er ikke noget, der hedder hårde tacos. Det hele er blødt. Til morgenmad spiser de heller ikke havregryn eller et stykke ristet brød som herhjemme, men kunne i stedet finde på at spise tamales, som er kylling og sovs inde i en masse bestående af mel og vand, som er pakket ind i et majsblad. De kunne også finde på at spise nachos-chips med salsa på til morgenmad.”

Har du lært nogle nye vendinger eller udtryk i Mexico?

“De siger ”qué padre” når noget er fedt, hvilket er lidt spøjst, fordi det direkte oversat betyder ”Ej, hvor far”.”

Er der et sted i Mexico City, som du vil anbefale at man skal se?

“Slottet Chapultepec. Her var der udstillinger af slottets rums indretninger og en balkon med udsigt til en kæmpe park og over byen. 

Jeg vil også anbefale Coyoacán*, hvor der var en masse markeder.”

*Et kvarter kendt for brostensbelagte gader og koloniarkitektur. Det er også her, man finder Museo de Frida Kahlo. 

Castillo Chapultepec

Hvordan var din værtsfamilie?

“Som sendt fra Gud. Jeg havde virkelig den mest fantastiske værtsfamilie. Jeg var meget nervøs for, om de ville være ekstremt troende eller virkelig konservative, men de var bare virkelig nede på jorden. Jeg følte mig meget hjemme. De havde indrettet et værelse til mig, og vi lavede tit ting sammen hele familien. Vi tog på udflugter, de kaldte mig kælenavne, og det føltes som en reel familie, hvilket var virkelig rart.”

Hvad var det fedeste ved at bo hos en værtsfamilie?

“At lære dem at kende og at blive presset til at tale spansk. Det var kun min værtsfar og Valeria, hende jeg boede hos, som kunne tale engelsk. Moren talte udelukkende spansk. Om morgenen, når jeg kom ned til morgenmad, ville de andre ikke være stået op endnu, og så ville jeg bare blive skubbet ud i at tale spank med min værtsmor. Det fedeste var at lære sproget og lære kulturen at kende på en anden måde, end hvis jeg bare boede på et hotel.”

Hvad var mindre fedt ved at bo hos en værtsfamilie?

“På trods af at jeg havde en skøn familie, så er de generelt bare ret konservative i Mexico. Man er på en måde ret frihedshæmmet. Herhjemme er vi vant til bare at kunne cykle og gå hvorhen vi vil, og når vi vil. Det er der ikke noget, der hedder derover. Man skal altid sige hvor man går hen, hvornår man går derhen og hvor langt der er derhen til. Og man må ikke gå nogen steder alene. Hvis Valeria og jeg eksempelvis ville i centeret, måtte vi ikke tage afsted medmindre  vi fulgtes med nogle af hendes klassekammerater eller hendes forældre. Ellers skulle vi komme hjem lige efter skole.”

Hvordan ser skoledagen ud i Mexico ift. Danmark? 

“De møder ”klokken syv”. Altså de skal møde klokken syv, men de går først til time halv otte. Der er ikke noget, der hedder punktlighed derovre.

Hver lektion varer 50 minutter med 10 minutters pause mellem hver lektion. Vi var med i nogle af deres fag som litteratur, matematik og et fag om dannelse. I dannelseslektionerne skulle de lære at hilse pænt og sådan noget. Ellers havde vi tid til at arbejde selv og følge med i undervisningen hjemme i Danmark.

De får fri mellem klokken to og klokken tre.”

Hvordan var det at opleve Dia de los muertos (de dødes dag) i Mexico? 

“Min familie fejrede det ikke så meget derhjemme. De har mere en tradition for at tage ud og se andres altre, så vi var rundt i byen. Vi var også inde og se en parade, hvor folk havde bygget alebrijes* af gips og deltog i konkurrencer om, hvem der havde lavet den flotteste.

*mexicanske folkekunstskulpturer af farvestrålende og fantasifulde væsner

Alebrijes

Jeg spurgte min familie, om de ikke var kede af det til de dødes dage, fordi det handler om folk, de har mistet. Men det var de ikke. De tror på, at når man sætter et ofrenda (hjemmealter, som ærer en families afdøde) op og stiller billeder frem, så er de døde hos dem for en stund.”

Ofrenda

Det er virkelig en festdag. Det er pyntet op alle steder med papel picado (farvestålende papirguirlander). Det fylder mere end jul i Danmark. Der er ikke ét sted, hvor der ikke er farver.”

Fik du et kulturchok?

“Ja. Det var klart et kulturchok at opleve at blive frihedshæmmet. Vi var mange, som følte, at vi havde en fodlænke på og blev overvåget. 

Det var også et kulturchok at finde ud af, at den mad vi kender som mexicansk mad, ikke er mexicansk mad. Rigtig mexicansk mad er meget mere… smattet.”

Var du bange for at tage til Mexico?

Nej, men det er også fordi min familie selv har været der, så de kunne fortælle mig om det. Vi var også afsted med lærere og klassekammerater, så det var trygt. Jeg var mest nervøs for at skulle bo hos en fremmed familie, men jeg var ikke nervøs for at tage til selve landet. 

Hvad var det absolutte højdepunkt af din tur?

“Alle de rare mennesker, jeg har mødt. 

Min værtsfamilie. De vil gerne møde min familie, og vi har talt om, at de alle sammen skal komme til Danmark, så vi kan tage på ture sammen. Man får seriøst en ekstra familie, og nu ved jeg også, at hvis jeg nogensinde er i Mexico, kan jeg bo hos dem. 

Jeg fik også nogle venner derhenne, og vi har matchende vennearmbånd. Jeg stortudede, da vi skulle hjem, for jeg tænkte bare ”nej, ikke endnu”.

Og så er jeg blevet bedre til spansk.”

Har du noget du synes læserne skal vide?

“Hvis man får muligheden for at tage til Mexico, så skal man tage til Mexico! Og bare rolig, der er ikke nogen der tvinger dig til at spise græshopper.”