Skribent: Asger, 2e
Fotograf: Henrik
- 15. december, 2022
Det er blevet den tid på året igen. De gamle har sikkert allerede bombarderet dig med beskeder om hvornår der kommer en ønskeliste deres vej. Hvis du ligesom mange også har problemer med at finde på juleønsker og mangler lidt inspiration, så er du kommet til det rette sted. Her er en liste af gaveønsker fra diverse medarbejdere på Odense Katedralskole.
Martin Antvorskov
Beskyttelsesudstyr til min mountainbike
”De seneste år har jeg fået en del blå mærker og brækkede knogler. Jeg overvejer, om jeg er blevet gammel, kører for hurtigt eller om balancen simpelthen falder med alderen😬. ”
John Larsen
Det legendariske sværd Frostmourne!!
”Prinsen Arthas brugte det til at styre the undead scourge med!!
Sværdet er ikonisk for WoW og ønsker mig limited edition modellen 😀
Ønskede mig det i mange år, men har aldrig lige haft økonomi til det.”
Øksen Gorehowl!
”Gromash Hellscream bruger den under invasionen af Azeroth da han som en del af the horde angriber. Den ægte model af øksen er lavet af hærdet skål og er superskarp. Aldrig har det været sjovere at hugge vandmeloner.”
Morten Petersen
- Nogle nye høretelefoner.
”Jeg sled mine gamle op under Corona, så jeg har virkeligt brug for nogle nye. Men dem jeg har øje på er alt for dyre til at blive skrevet på ønskesedlen, så det er urealistisk.”
- ”Et af mine yndlingsbands har netop offentliggjort, at de spiller i Europa til juni. Men det er midt i eksamensperioden, og her kan man ikke sådan uden videre rejse afsted.”
”Jeg ender nok med bare at ønske mig noget, som man alligevel får brug for. Hvis jeg nu skriver vaskepulver eller sprinklervæske til bilen på ønskelisten, så er der vel en chance for, at jeg undgår at blive skuffet.”
Pia Jeppesen
”Jeg elsker når min familie kommer med gaver som de har gjort sig umage med at lave til mig. Til vores bryllup ønskede vi udelukkende hjemmelavede gaver, så jeg har mange flotte og personlige gaver i mit hjem, som jeg sætter stor pris på. Men jeg ved ikke, hvad det bliver i år. Men der er også noget utrolig hyggeligt over ikke at udstikke en bestillingsliste:)”
Anita Rubak
“Mine ønsker i år bliver:
- Udflugtsmål i Danmark med børn og børnebørn, hvor gaven består i beværtning på turen og evt. entreudgifter o.l.
- Pæne duge til sofabordet.
- Hår- og bodyshampoo fra “Ransborg” (Jim Lyngvild)”
Jacob Nielsen
”Da mine børn var små blev det hurtigt en juletradition at fars ønsker til juleaften var “fred på jord” og/eller en ged i Afrika. Dog skete et julemirakel: et styk ged fra Afrika i gavekurven.
Nu var der kun “fred på jord” tilbage. Dog i år skete den store ændring at min ældste er begyndt at tjene “rigtige” penge og i den sammenhæng har annonceret “gode julegaver”.
Så i år kommer der til at stå en rigtig god whisky som overvejende punkt på listen, fred på jord må vente til en anden god gang.”
Kasper Sørensen
“Det ottende liv” af den georgiske forfatter Nino Haratischwili.
”For mange år siden, et års tid efter jeg var blevet student, havde jeg forvildet mig ind i en situation, hvor jeg endte med at tilbringe en nat i en fængselscelle i en georgisk grænsepost.
Derefter rejste jeg rundt i landet og mødte fantastisk søde mennesker, som alle havde den der kombination af sørgmodighed og fanden-i-voldskhed (og ofte et våben i lommen), som man ser hos mennesker, hvis land er plaget af borgerkrig og lovløshed. Siden da har jeg haft et ømt punkt for Georgiens historie. Bogen handler netop om georgiske menneskeskæbner der vikles ind i historiens tandhjul.”
Cecilya Nielsen
”Jeg har faktisk et stort julegaveønske! Min højtelskede kaffekop/kaffekalk holder ikke kaffen lige så varm, som i gamle dage. Jeg påtænker derfor at anskaffe mig (eller endnu bedre: ønske mig) en kopvarmer (hedder det det?), som jeg kan putte rundt om min kop, så kaffen kan holdes varm. Gerne i lyserød strik.
Enten det eller et par glimmersko :)”
Ulrik Büchert
jeg ønsker mig (i prioriteret rækkefølge):
-Fred i Ukraine og Yemen og alle andre steder hvor der er folk der lider
– At SønderjyskE rykker op i Superligaen
– En rejse til Oman
”Jeg er håbløs SønderjyskE-fan, og det har bare været nogle magre år :)”.
Henrik Christensen
”Til jul ønsker jeg mig ikke det store. Men jeg håber mine børn køber en bog til mig. Jeg kan nemlig godt lide bøger…og cykler, men jeg tror ikke, jeg får noget ud af at ønske mig en ny cykel.”
Julemanden
”Ho Ho Ho. Jeg ønsker mig nogle artige som deler deres noter med sidemakkeren og artige lærere som fjerner fravær når man kommer til timen. Mest af alt dog ønsker jer jeg alle en glædelig jul! HO HO HO!!”