“Jeg synes virkelig, eleverne har været fantastiske. Både til at møde og til at lave deres lektier. Til at holde sig igang. Også med hinanden i grupper. Der har bare ikke været noget brok eller pigesurhed. De har sagt:  Sådan er det – og så gør vi vores bedste! Sanne, som Susanne kaldes i daglig tale, er imponeret over den måde eleverne har taget omvæltningerne på. Men det samme kan man sige, om hende selv. Også hun har fra den ene dag til den anden måtte sadle helt om; efter at hun over mange år har opbygget en god undervisningspraksis med vægt på dialog – og tavlen, som hun elsker. Før fredag d. 13. marts havde hun aldrig arbejdet med virtuelle latintimer i google HangOut – eller haft eleverne til at arbejde meget med skriftlighed i oldtidskundskab. Men her to uger inde i den nye virkelighed  er hun ikke den, der brokker sig. Tværtimod lægger hun vægt på, at det har været fantastisk at mærke ansvarligheden og selvstændigheden hos eleverne. De er dannede elever, der kan selv og bidrager til at få de nye fællesskaber til at fungere. Og Sanne selv er blevet lidt klogere på nogle ting. 

Old og latin på nye måder

Sanne har undervejs ikke blot måtte lære det tekniske, men også hvordan man agerer i den virtuelle verden. Sammen med et par lige så uerfarne kolleger satte hun sig ind i teknikken dagen efter Mette Frederiksen havde bebudet, at der skulle undervises hjemmefra og ud til de mange hjem. Det fik de styr på; men så var der spørgsmålet om, hvordan man underviser på den måde. “Nu er vi på anden uge. Nu kan jeg godt spørge ud. Det kunne jeg slet ikke finde ud af i starten, fordi jeg så ud i et tomt rum. Men det gør jeg nu. Og så kommer der sådan noget fra eleverne ude i chatten, hvor de sætter en masse krydser. Så spørger jeg: Hvorfor sætter i krydser?  – Det betyder, at vi har et spørgsmål. Så lærte jeg også noget nyt; det er jo også et fælles sprog, vi er ved at opbygge.”

“De er blevet meget fortrolige med HangOut. De følger godt med. Og de er allesammen på. Alle er på. Det kan være lidt hyggeligt, når vi har sådan et morgenmodul. Så sidder de jo og spiser cornflakes, men er klar.”

Sanne er glad for at se, hvordan de arbejder sammen virtuelt. Når hun sætter dem til at arbejde i grupper, så mødes de i mindre grupper på diverse medier og opretholder på den måde nærheden i dialogen, når hun sætter dem til at lave gruppearbejde. 

Sanne er dybest set godt tilfreds med, hvordan det er gået hende. “Jeg står jo ikke med forsøg eller sådan noget. Jeg står med en tekst, som de har elektronisk; så vi kan faktisk opretholde en normal læring – nogenlunde! Selvfølgelig er det ikke helt det samme. Det bliver mere struktureret og jeg skal passe på ikke at give dem for meget for. Derfor har jeg også skrevet ud til alle klasserne, at hvis det går for stærkt, så skal de lige sige til”.

Hun er også glad for, at hun ikke har små børn hjemme, som hun samtidig skal undervise, underholde og opdrage. “Der er tid til at nørde lidt med fx at oversætte latin. Jeg skal ikke om til mine 6 hold og 3 moduler hver dag, jeg skal ikke i  fitness,  der er ingen børn – kun en gammel kat, der sover 23 timer i døgnet.”

“De skrev til mig, at det simpelthen var for svært, når jeg ikke var der. Så måtte vi sige: Godt, så må vi lave Google HangOut så meget som muligt”. For Sannes latin C hold var det svært pludselig at sidde helt alene med arbejdet. Derfor fandt de hurtigt ud af, at de skulle være sammen i Google HangOut. Sanne er således tilstede i HangOut, så hun kan hjælpe den enkelte med spørgsmål. De kan dele tekst, se hinanden. Tale sammen. Men hun har også lavet detaljerede svarark, fordi de har brug for at vide, om deres arbejde bærer frugt, når de sidder med det alene. Mange elever oplever usikkerhed, når de pludseligt ikke at få den feedback, som de kender fra den daglige undervisning. Det er meget sværere at afkode, om man er på rette vej.

Derfor bruger Sanne også meget tid på at lave svarark. “Det tager enormt lang tid at lave. Men når jeg ikke skal undervise, så kan jeg jo så lave det.” Hun sparer ikke tid ved ikke at skulle være til stede på Katedralskolen, for forberedelsen er langt mere minutiøs;  men samlet set går det sådan nogenlunde op for Sanne. 

På Sannes fire oldhold har hun været nødt til at lade dem arbejde langt mere skriftligt end hun og de er vant til. Men det har også ført noget godt med sig. “Lige pludselig får jeg også at se, hvad de stille laver. Det har været rigtig positivt.” Igen er eleverne gået til opgaverne, har fordybet sig og laver nogle rigtig gode besvarelser, selvom det er nyt for dem, at arbejde skriftlig over længere stræk i old.