Du har mange muligheder for at nørde eller dyrke dit talent på katedralskolen. Om det er videnskab, sport, musik, dans eller drama.
Odense Katedralskole samarbejder med Team Danmark. Hvis du er optaget på Team Danmark-ordningen kan du derfor få lov at tage din stx-uddannelse over 4 år.
Odense Katedralskole samarbejder også med Odense Musikskole. Hvis du er optaget på MGK (Musikalsk Grundkursus) kan du derfor få tilrettelagt et 4-årigt gymnasieforløb, så du kan tage MGK og studentereksamen på samme tid.
Siden sommeren 2014 har Odense Katedralskole og Det Kongelige Teater Balletskolen Odense haft et helt unikt samarbejde omkring en ny uddannelse inden for klassisk ballet og moderne dans på stx-niveau. Uddannelsen er 4 årig og har fået navnet Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet – dansegrunduddannelse – i daglig tale AMOK DGU.
DGU er en statsanerkendt stx og danseuddannelse af højeste kvalitet inden for moderne dans og klassisk ballet, med fokus på høj teknisk kunnen og kunstnerisk kreativitet. Uddannelsen er for dansere, der målrettet sigter efter en professionel dansekarriere.
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense varetager danseundervisningen og har det kunstneriske ansvar. Odense Katedralskole varetager den boglige del af uddannelsen. Der er audition på Balletskolen for at komme ind på uddannelsen. Og man skal søge optagelse på Odense Katedralskole.
Du vil på katedralskolen kunne deltage i akademiet for talentfulde unge, hvis du er dygtig og nysgerrig. ATU-programmet er et bredt 2-årigt diplomprogram til de dygtigste elever i gymnasiet. Her vil du få tilbudt forelæsninger på universitetsniveau samt workshops med forskere og topchefer inden for et bredt fagligt felt.
Rektor
hvis du har spørgsmål eller brug for flere informationer
Jernbanegade 34
5000 Odense C